Både smart og praktisk loftshylde

Som alternativ eller supplement til de traditionelle lommestykker, som monteres på campingvognens side, har den danske Isabella-fabrik udviklet en meget praktisk og fleksibel loftshylde. Den har fået betegnelsen Toporganizer.

Toporganizer er meget handy – både når den hænger i forteltet og når den skal pakkes sammen og transporteres. Den består af et net med faste ender og sider som holdes på plads af udfoldelige glasfiberstænger.

Den hænger i fleksible stropper, som meget let klikkes på forteltets tagstænger. Stropperne kan justeres, så loftshylden kan hænge fuldstændig vandret uanset, hvor stor hældning loftsstængerne har.

Toporganizer er udført i et smart sort design. Nettet i bund og sider gør at man meget let kan se, hvad der er i den. Men nettet har også en anden funktion, idet eventuelle sandkorn ikke samler sig i bunden men drysser ned.

Den mobile loftshylde, som i øvrigt kan monteres i begge sider af forteltet, er specielt velegnet til mindre børns legesager. Som de fleste campingfamilier har prøvet, så er det næsten umuligt at holde børnelegetøj fuldstændig fri for marmelade- eller slikfingre. Det trækker myrer til – ikke alene på legetøjet men i hele forteltet. Når legetøjet er anbragt i loftshøjde slipper man for denne myreplage. Endelig er det også et

udmærket sted for genstande, som skal anbringes udenfor mindre børns rækkevidde.

Toporganizer kan bruges til mange forskellige formål. Den måler 150 cm i længden og 37 cm i bredden.

Isabella - Bフde smart og praktisk loftshylde

Bortset fra at den ikke kan bruges som hængekøje, så er der næsten ingen grænser for, hvad der kan opbevares i Isabellas toporganizer.

Klik på billedet for at downloade et hi-res CMYK billede

Isabella - Fortelte - Danmark
Isabella - Fortelte - Danmark