I takt med den stigende interesse for campinglivet - ikke blot i Danmark, men i hele Europa -er ønsket om større og mere fleksible fortelte blevet mere og mere udtalt. Det tog den danske forteltfabrik Isabella i Vejle allerede for flere år siden konsekvensen af og satte et omfattende udviklingsarbejde i gang. Det foreløbige højdepunkt nåede fabrikken i 2004, hvor mega-forteltet Forum for første gang blev sendt på markedet for at teste, om det matchede campisternes ønsker. Resultatet overgik de dristigste forventninger, og Isabella-fabrikken var langt fra at kunne imødekomme efterspørgslen. Dette til trods for at man forøgede produktionen. Til den kommende sæson vil der blive lavet endnu flere Forum-fortelte, og allerede nu viser efterspørgslen, at det vil være en god ide at være tidligt ude med bestillingen. Det, der tiltaler campisterne ved Forum-forteltet er – ud over en meget høj kvalitet i materialer og forarbejdning – at det med sine 3,5 meter i dybden er markedets største, at det trods sin størrelse godt kan bruges som rejsefortelt, og at det kan indrettes på mange forskellige måder. Campistønsker om større rejsefortelte har Isabella imødekommet ved at udvikle et ultralet, men meget stærkt kulfiber stangsæt. Det har fået betegnelsen Carbon X og vejer et minimum i forhold til de traditionelle stålstænger. Desuden er Forum meget enkel i sin opbygning, som består af et traditionelt |