Mere plads i forteltet blev en salgssucces

Ønsket om at få mere plads i forteltet uden at man nødvendigvis behøver at anskaffe sig et af de helt store fortelte, er årsagen til, at Isabella-fabrikkens Commodore serie på få år er blevet Europas mest solgte fortelt.

Commodore-forteltene er alle tre meter i dybden mod de 2,5 meter, som er den normale forteltstandard. Det giver lige præcis den ekstra plads, som mange campister efterspørger.

Det nyeste skud i serien er Commodore Alpha Royal, som kendetegnes ved iøjnefaldende klare blå farvenuancer og et helt nyt gardindessin. Dertil kommer Alpha-modellernes spændende nye linier med blandt andet større vinduespartier, som sikrer bedre lysindfald og mere lys i forteltet. Et par meget praktiske myggenetsåbninger på begge sider af vinduespartiet i fronten holder insekterne på afstand. Det har mange campister lært at sætte pris på i lune sommeraftener, hvor de små kryb godt kan blive nærgående.

For de mange rejselystne campister kan det godt betale sig at vælge letvægtsstængerne Cardon X. De kan nemlig også bruges til det praktiske solsejl Sun Blue med gode læsider. Det betyder, at man blot kan foretage den hurtigere montering af solsejlet, hvis man undervejs på ferieturen ikke har lyst eller behov for at slå forteltet op. Sun Blue solsejl fås som ekstraudstyr.

Fronten på Alpha-modellerne er afdækket af et udhæng som er dybere på midten, og ført helt ned til jorden i begge sider. Ud over at det er en flot designmæssig detalje, har det også den praktiske

funktion, at det beskytter hele fronten mod vejrliget. Dertil kommer at myggenetspanelerne kan stå åbne i toppen uden at det regner ind, hvilket er et godt bidrag til et behageligt indeklima.

Både gavle og front kan afmonteres eller rulles halvt ned efter det behov familien har.

Commodoreserien består ud over Alfa Royal også af Alfa Tweed samt Classic. Commodore-serien fås til campingvogne i alle størrelser, og der findes masser af originalt ekstraudstyr. F.eks. tagrender, sideudbygning, indertelt, forskellige solsejl og dørmarkise til gavlen

Isabella - Campistønsker om mere plads i forteltet gjorde på få år Commodore-serien til Europas mest solgte.

Campistønsker om mere plads i forteltet gjorde på få år Commodore-serien til Europas mest solgte.

Klik på billedet for at downloade et hi-res CMYK billede

Isabella - Fortelte - Danmark
Isabella - Fortelte - Danmark