Isabella rustet til nye udfordringer

Europas største forteltfabrik har indledt generationsskifteproces

Europas største producent af fortelte til campingvogne, Isabella i Vejle, sætter i sit jubilæumsår turbo på en generationsskifteproces, som blev udløst da stifteren, fabrikant Søren Odgaard, døde for et par år siden. Samtidig iværksættes en række organisationsændringer, som skal ruste virksomheden til at kunne matche campisternes stadigt stigende krav og ønsker.

Processen blev indledt med ansættelsen af den erfarne tekstilmand, Niels Foss, som koncern administrerende direktør. Efterfølgende er organisationen i det familiefondsejede selskab kommet på plads. Det sker samtidig med, at den vejlensiske fabrik kan markere sit 50 års jubilæum i april.

Organisationsændringerne indebærer i den øverste ledelse, at Ivan Odgaard får ansvaret for produktionen af fortelte med titel af koncernproduktionsdirektør, mens Morten

Nielsen udnævnes til produktionsdirektør. Peter Odgaard bliver koncernteknisk direktør

På salgssiden bliver Carsten Dyg koncern salgs- og marketingdirektør, mens Morten Kjeldsen udnævnes til salgs- og marketingdirektør.

På den nyligt afholdte generalforsamling i januar afløstes Isabella Fondens formand, advokat Mogens Thyssen, Vejle, af koncern salgs- og marketingdirektør Carsten Dyg.

Med generationsskifteprocessen og den nye organisation har virksomheden frigjort ressourcer til at fastholde sin position som Europas førende udbyder af kvalitetsfortelte og tilbehør til campingbranchen, samt til at honorere en globaliseret verdens mange udfordringer.

Fortelte
Del- & Vintertelte
Solsejl
Tilbehør
Support
Forhandlere
Isabella - Fortelte - Danmark
Extra
SolsejlTilbehørSupport