I takt med de senere års stærkt stigende interesse for campinglivet er rigtig vintercamping – altså i sne, kulde og blæst – også blevet mere tiltrækkende for mange mennesker, som ikke blot vil nøjes med campinglivet i sommermånederne. Men rigtig vintercamping sætter anderledes krav til udstyret og den måde man indretter sig på. Det kan den danske forteltfabrik Isabella i Vejle tale med om. Gennem flere årtier har fabrikken udviklet deciderede vinterfortelte. De er alle testet under arktiske forhold, og her har de vist deres styrke ved at blive stående selv om himmel og jord på det nærmeste har stået i et. Universal 240 er navnet på fabrikkens stærke, men også meget brugsvenlige fortelt. Selve grundmodellen er mere end 20 år gammel, men den er løbende udviklet på en række områder, således at det uden overdrivelse er markedets stærkeste bud på et vinterfortelt. Grundopbygningen er et stangsystem, som består af kraftige Zinox varmforzinkede stålstænger. Teltdugen er en kraftig acryldug, som kan ånde, mens tag og sokkel er lavet af en stærkt polyester PVC-dug. Sus i Universal-forteltet er en saga blot. I den nyeste model 240 sluttes forteltet tæt til campingvognens side med fastmonterede skumgummipuder i top og bund, hvilket ikke alene sikrer mod træk men også bevirker, at puderne bliver siddende selv i ekstremt vejr ved hjælp af den medfølgende støttestang og klikprofiler, som stabiliserer teltet yderligere. Stangsystenet er i øvrigt udformet med et karakteristisk knæk i taget. Det har to funktioner, nemlig at campingvogndøren kan lukkes uhindret op, og at sneen lettere glider af. Beslutter man sig for at campere i rigtigt vintervejr, så er det en god ide at tænke lidt på valget af pløkker. Vil |