Der er masser af plads, designet er revolutionerende nyt og funktionelt, og det har en kvalitet, hvor der hverken er gået på akkord med materialer eller forarbejdning. Det var de væsentligste årsager til, at det verdenskendte engelske campingblad Practical Camping i oktober udnævnte ”Opus 300” fra den danske Isabella-forteltfabrik til Årets Fortelt. Ved en festlighed på en af verdens største campingudstillinger NEC i Birmingham fik Isabellas marketingsdirektør Carsten Dyg overrakt den fornemme hæder. Som navnet Opus 300 indikerer, er det tre meter i dybden, hvilket giver god plads til den store familie. Opus 300 har forteltets klassiske dyder, men er i et helt nyt design, som i frontpartiet karakteriseres af markante tværgående vinduer, der går helt op til tagudhænget. I gavlene går nykonstruerede to-delte vinduer med myggenetsåbninger i bunden også helt op til taget. Ud over at den nye vinduesstil giver forteltet et moderne og spændende udseende, så betyder det også et anderledes lysindfald, som medvirker til et lyst og let indendørs miljø, som ikke mindst understreges af de utraditionelt helt hvide gardiner. Klassiske lynlåse i fuld længde indebærer at de to frontpartier i et snuptag kan lynes helt af eller halvt ned. Fronten er i øvrigt konstrueret sådan, at midterstykket bliver stående, og da det i forvejen er pløkket, betyder det en høj grad af stabilitet, selv om man lyner både front og gavle af. I midterstykket er indsyet en fiks myggenetsdetalje. Nettet går helt op til taget og kan lynes helt eller delvist ned. I gavlene er den nederste del af vinduespartierne et større myggenet med lynlåslukke integreret i vinduesklappen. Det er konstrueret, således at den kan stå åbent i regnvejr uden at der trænger vand ind. En anden karakteristisk detalje er et gensyn med 80'ernes stabiliseringsvinger i hver side af fronten. De er udført i et |