”At bo i campingvogn om vinteren er en fantastisk oplevelse, og med den komfort, de moderne campingvogne har, er det hverken trist eller koldt at campere om vinteren. Tænk at vågne op til en morgen med femten graders frost og strålende solskin, hvor det eneste problem er, om man skal vælge langrend eller alpint... Forteltet fungerer både som udestue, der beskytter mod vinden, og er et udmærket sted til opbevaring af vintersportsudstyret. Her kan jeg også tage skitøjet af, så jeg slipper for at få sne ind i vognen.”
Den specielle taghældning gør, at sne lettere glider af. Man undgår derved den hårde belastning på konstruktionen, som store mængder sne kan være.
Den ekstra brede, udvendige lækant er perfekt til snerige områder. Sneen lægger sig på græskanten og lukker derved af for træk ind til teltet.
Et termoloft minimerer kondensdannelse, og anbefales til camping i ydersæsonerne. Monteres med Termo-Fix-beslag og fås til alle Universal-og vintertelte.
Hvis du drømmer om at campere om vinteren, anbefaler vi brug af en vintersikring, som sikrer fortelt og stativ ved større snemængder. Den består af to ekstraoverliggere, FixOn II samt tre støttestænger (markeret med blåt). Fås til alle Universal- og vintertelte.