Vintertelt tilslutning

Lynlås

Sokkel

Tagrynker

Vinduesfolie

Gasvarme

Gulvareal

Huller i teltet

Download vejledninger

Sådan får man et fortelt til at holde længere

Rengøring af teltdug og vinduer

Utætheder: AquaTex imprægneringsspray

Udluftning/ventilation

Verandaløsning

Vedligeholdelse af IXL/CarbonX -glasfiberstel

Understykke/hjulafdækning

Reguleringsstrop

Stormsikring

Snesikring af vintertelte

Vinteropbevaring

Fejlfinding

Vinduesproblematik

Hvordan pakker jeg mit telt sammen?

Trægulv under forteltet

Alpha 123 teltrens, eller hvordan gør jeg mit telt rent

Alpha 123 teltrens - Vejledning

IsaFloor

Groundcover

Comfortcarpet

Sådan får man et fortelt til at holde længere

Det eneste, man skal ofre, er nogle minutters læsning nu og et par timers vedligeholdelse om året. Det betaler sig at være god ved såvel stangsæt som teltdug. Forskellige undersøgelser og tests, foretaget af Isabella fabrikken gennem de senere år, har tydeligt vist, at med den rigtige vedligeholdelse kan man lægge flere år til forteltets levetid. De campister, som langtidscamperer ved havet eller i skovområder, er mest udsat for at få problemer med deres fortelt. Problemerne består oftest i utætheder, som i mange tilfælde skyldes forkert eller for ringe vedligeholdelse.

Fra havet kommer saltholdige vinde (havgus), som aflejrer salt på teltdugen. Saltet binder luftens fugtighed, og denne proces nedbryder langsomt, men sikkert teltets imprægnering.

Luftforurening, pollen og ekskrementer fra bladlus og fugle kan også, hvis det får lov at sætte sig på teltdugen, nedbryde imprægneringen.

Det er derfor meget vigtigt, at man sørger for at holde sit telt rent ved at vaske det ofte.

Husk også, at den drivgas, der kommer fra aerosoldåser (spraydåser), er lige så skadelig for et fortelts imprægnering, som den er for ozonlaget. Begge dele nedbrydes med tiden. Tænk Dem derfor om en ekstra gang, når De køber/bruger hårlak, deodorantspray, antimyggespray o.s.v. Specielt det sidste har mange nok prøvet at sprøjte rundt om indgangsdøren.

Vinduesfolie er et højteknologisk produkt, der samtidig med at være smidigt ved sammenlægning også skal være transparent - så klart som muligt.

Isabella benytter vinduesfolie i den bedste kvalitet fra verdens førende producent. P.g.a. miljøhensyn, hvor det i dag er forbudt at bruge det tungmetalholdige blødgøringsmiddel barium/cadmium, benyttes for tiden barium/zink som erstatning, hvilket desværre ændrer vor foliestruktur, således at der kan forekomme dybereliggende "flimmer", samt at sammenlægningsfolder fremtræder tydeligere end tidligere. I disse folder vil der i visse af de dobbelte sammenlægningsfolder ligesom være et lille "sår" i folien. Dette er for tiden umuligt at undgå, men Isabella garanterer til enhver tid at benytte en folie, der lever op til vore krav om holdbarhed generelt, bl.a. imod UV-bestråling og temperaturer fra -25 til +60°C.

En forebyggelse af krøller m.m. kan være ophængning af vinduesstykkerne et varmt sted (over radiatoren - uden at røre denne) et par dage inden den første opstilling efter længere tids opbevaring i sammenlagt form. OBS! Det er vigtigt i forteltmodeller med vendbart gardinsystem, at afmontere de små gardinholdere inden sammenlægning, for at undgå beskadigelse af vinduerne.

animation1

Isabella - Fortelte - Danmark
Isabella - Fortelte - Danmark