keyboard_arrow_down

Kom med indenfor i Camp-let Passion

I Camp-let Passion er der plads til hele familien. Det rummelige opholdsrum og sovekabinerne giver dig hele 18 m2 feriehjem med fuld ståhøjde.

Komfortable sovekabiner med 4 sovepladser

Som standard har den kompakte men rummelige teltvogn 4 sovepladser (8 ved tilkøb af annexer på begge sider) fordelt i to sovekabiner med behagelige koldskums-madrasser. I begge sovekabiner får du unikke ventilationsmuligheder, myggenet samt mørke sovekabiner.

I den ene sovekabine har du mulighed for at omdanne fodenden af madrassen til en smart sofa med siddeplads til 2 personer. Måske sofaen bliver din nye favoritplads, når du nyder en kop kaffe, en god bog eller spiller et sjovt spil?

Drømmekøkken både inde og ude

Vil du lave mad på ferien, er det også en mulighed. På indersiden af bagsmækken kan du vælge at få monteret et fuldtudstyret køkken med gasbrændere, bordplade, vask og masser af opbevaringsplads til service og køkkengrej. Her kan du vælge imellem et All-round eller et Deluxe køkken. Begge køkkenmodeller kan svinges rundt og ud af forteltet, så du også kan lave mad under åben himmel. Til din udendørsmadlavning kan du tilkøbe et Passion køkkensolsejl, som giver dig ly for regnen og skygge for solen.

Se mere om de to køkkenmodeller til Camp-let

Køkken All Round & Køkken Deluxe

Praktisk opbevaring

Camp-let Passion gemmer på en masse praktiske opbevaringsmuligheder, som gør det lettere for dig at holde styr på stort og småt. Til alle dine småting medfølger en opbevaringskappe med lommer, som monteres foran sovekabinerne. Mellem de to sovekabiner finder du en praktisk garderobestang til f.eks. overtøj, kjoler og andet, som ikke må blive krøllet. Husk et par bøjler til at holde styr på garderoben.

Under begge sovekabiner gemmer der sig et rummeligt opbevaringsrum til de større ting. Det ene opbevaringsrum er lukket (med bund) og egner sig godt til kufferter/tasker og andre ting, som du ønsker at holde tørre. Det andet opbevaringsrum er åbent (uden bund) og passer perfekt til de ting, du gerne vil holde kølige som eksempelvis drikkevarer.

Sammensæt din egen Passion

Brug prisberegneren til at sammensætte din egen Camp-let Passion pakke med vogn og tilbehør.

Se med det samme prisen og få et tilbud som du kan tage med til din nærmeste forhandler. 
 

Sammensæt din egen Passion teltvogn her

keyboard_arrow_up