Rosenvold Stand Camping

kitesurfing  kayaking  water

Rosenvold Strand Camping er et naturskønt paradis beliggende lige ved Vejle Fjord – perfekt for jer, der drømmer om en rolig og afslappende campingferie midt i naturens storslåede omgivelser.

Her har I rig mulighed for at opleve det bedste af det bedste inden for aktiviteter for hele familien og fantastiske naturoplevelser.

Med havnen på den ene side og Rosenvold Å på den anden er campingpladsen placeret i hjertet af naturen, men med nem adgang til både skov og strand. Her kan I nyde de lange, solrige dage på stranden og lade børnene boltre sig i vandkanten, mens I slapper af og nyder den friske havluft.

Book hos Rosenvold Stand Camping

Her finder du Rosenvold Stand Camping

Oplev Vejle Fjord sammen fra kajak eller SUP-board

Til jer, der elsker en aktiv dag på vandet, tilbyder Rosenvold Strand Camping udlejning af Sit-On-Top-kajakker, som er perfekte til både nybegyndere og mere erfarne kajakroere, da de er langt mere stabile og lettere at holde i ro end f.eks. havkajakker.

Med plads til 2-3 personer er disse kajakker ideelle for familier eller vennegrupper, der ønsker at tilbringe kvalitetstid sammen på vandet.

Derudover kan I også prøve kræfter med SUP-boarding – en sjov og aktiv måde at opleve fjorden på, som garanteret vil bringe smil frem på alles læber.

 

Book din næste ferie hos Rosenvold Stand Camping

Dagsture i havkajak

Dagsture i havkajak er en anden fantastisk mulighed for at udforske den smukke kystlinje, der strækker sig på begge sider af Rosenvold Strand Camping. Få steder finder I så smuk en kystlinje med masser af muligheder for at finde sin egen lille Robinson Crusoe-strand.

Mod vest ind i fjorden skaber morænelandskabet med op til 20 meters høje skrænter en fantastisk kulisse for kystnære ture. Afhængig af turens længde, vil I både komme forbi ruinen af Fakkrgrav Badehotel, det smukke Vejle Fjord Hotel og måske runde Træskohage Fyr.

Mod øst passerer I hurtigt Rosenvold Slot, hvorefter skoven nærmest vælter ud i Kattegat. Det skaber en skulpturel kyststrækning med krogede stammer, der rækker ud i havet. På solrige dage giver kystens lerholdighed i vandet en nærmest turkis farve, der giver associationer til sydligere himmelstrøg.

 

Book din næste ferie hos Rosenvold Stand Camping

Kite- & Windsurfing

Er I til fart og spænding? Så er Rosenvold Strand Camping også et perfekt sted for kite- og windsurfing.

Med optimale forhold og en ideel beliggenhed lige ved udmundingen af Vejle Fjord er der rig mulighed for at udfolde sig og prøve kræfter med disse spændende vandsportsgrene.

Både stranden lige foran campingpladsen og arealet øst for Rosenvold Havn er meget velegnet til at rigge udstyr.

 

Book din næste ferie hos Rosenvold Stand Camping

Udlejningsenheder

På Rosenvold Strand Camping kan I opleve glamping, hvor naturen møder komfort og luksus. Campingpladsen tilbyder tre forskellige boformer til  jer, der ønsker at nyde teltferien uden besværet med at slæbe udstyr med hjemmefra. Alle telt boformer er fuldt møblerede og klar til at byde jer velkommen.

Familietelt til den store familie (2 voksne + 4 børn)
Til de store familier eller grupper tilbyder Rosenvold Strand Camping rummelige familietelte, hvor der er god plads til op til 6 personer. Teltet er indrettet med en komfortabel boksmadras på 140 x 200 cm samt to sæt køjesenge på 80 x 200 cm, hvilket sikrer en god nats søvn for alle.

Familietelt til den mindre familie (2 voksne + 2 børn)
Til jer, der rejser i en mindre konstellation, har Rosenvold Strand Camping også et hyggeligt familietelt designet til 4 personer. Her finder I en lignende indretning med alt nødvendigt køkkenudstyr, køleskab med frostboks, spiseplads og behagelige soveforhold.

Telt til 2 personer
Til parret eller de to venner, der ønsker en mere intim og mobil campingoplevelse, tilbyder Rosenvold Strand Camping et telt til 2 personer. Dette telt kan placeres præcis, hvor I ønsker det på campingpladsen, og er udstyret med feltsenge eller luftmadras, klapstole og mulighed for at låne dyne og pude.
 

Læs mere om vores TimeOut telt

Oplev andre regioner 

Brug kortet til at udforske andre områder og regioner fyldt med spændende oplevelser.
 

 

Se alle pladser på et kort

keyboard_arrow_up