Brug af imprægnering

Oplever du utætheder i teltet, kan du i langt de fleste tilfælde udbedre dem med AquaTex specialimprægneringsspray.

Når du anvender AquaTex imprægneringsspray, er det vigtigt, at teltet er grundigt rengjort og helt tørt, inden du påbegynder imprægneringen. Det hjælper ikke, hvis du sprøjter ny imprægnering på gamle aflejringer.

Imprægner på indersiden
Imprægnering bør normalt foretages på den indvendige side af teltet, fordi stoffet på indersiden ikke indeholder så megen snavs, som imprægneringen vil have svært ved at binde på.

Er der utætheder i stoffet, skal AquaTex specialimprægnering nok trænge igennem og virke udenpå også. Ved svært udtørrede materialer, er der efter indvendig imprægnering risiko for skjolddannelser på ydersiden. Men husk, rengøring af teltet er vigtig inden imprægnering, ikke mindst indvendigt – især hvis der ryges meget i forteltet. Man ser ofte en del nikotin på indersiden af stoffet. Nikotin nedbryder imprægnering og er umuligt at imprægnere ovenpå.

Hav altid AquaTex med på farten
Det er under alle omstændigheder en god idé altid at have en AquaTex imprægneringsspray med på campingtur. Den kan afhjælpe mange af de problemer, der kan opstå hen ad vejen. Er det f.eks. svært at få trukket teltet i skinnen, tager du blot din imprægneringsspray og giver skinnen en tur hele vejen rundt, og teltet glider let.

AquaTex imprægnering er desuden velegnet til smøring af lynlåse, samt til at fjerne oliepletter eller lignende med. Og så kan den selvfølgelig også bruges til at imprægnere fodtøj med. Alt i alt en god investering til værktøjskassen.

keyboard_arrow_up