keyboard_arrow_down

Helårsfortelte og sæsonfortelte til campingvogne

Find helårsfortelte og sæsonfortelte fra Isabella – holdbare fortelte til campingvogn, der kan stå ude hele året eller hele sæsonen.

Et fortelt fra Isabella er skabt til dig, der ønsker ekstra plads og komfort på campingpladsen – uanset om du camperer hele året eller hele sæsonen fra marts til september. Vi tilbyder både helårsfortelte, der kan stå ude hele året, og sæsonfortelte, der er udviklet til at stå ude hele sæsonen. Fælles for alle vores fortelte er materialer i høj kvalitet, gennemtænkt funktionalitet og et tidløst design.

Helårsfortelte – designet til at stå ude hele året rundt

Er du fastligger og på udkig efter maksimal holdbarhed og minimalt besvær? Så er modeller som VILLA, Universal og Winter skabt til dig. Disse helårsfortelte er udviklet med forstærkede syninger, kraftige stålstel og vejrbestandige materialer, der gør det muligt at lade forteltet stå sikkert hele året – også når vejret skifter. Det er den ideelle løsning for dig, der vil have et helårsfortelt med høj funktionalitet og lang levetid.

Sæsonfortelte – fra marts til september

Sæsonfortelte fra Isabella er skabt til at stå ude hele sæsonen – fra forår til efterår. Uanset om du har en fast plads eller blot camperer i længere stræk, får du med et Isabella sæsonfortelt en løsning med høj komfort, solid stabilitet og materialer, der holder. Designet er tidløst, og funktionaliteten er gennemtænkt – så du kan nyde campingsæsonen fuldt ud.

Camperer du i løbet af campingsæsonen, er et klassisk sæsonfortelt fra Isabella det oplagte valg. Modeller som Ambassador, Commodore, Nordic, Forum og Penta er designet til at stå ude hele campingsæsonen og giver dig både rummelighed, fleksibilitet og det velkendte Isabella-design. Du får et fortelt, der er let at bruge, nemt at tilpasse og bygget til at holde – sæson efter sæson.

Vil du gøre brug af dit sæsonfortelt såsom Ambassador, Commodore, Nordic, Forum eller Penta i vinterperioden (fra uge 43 til uge 11)? Så anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab for at sikre dig, at dit fortelt er dækket i vinterperioden. Læs mere om vintersikring af sæsonfortelte her.

Sæsonfortelte med perfekt pasform og høj komfort

Et sæsonfortelt fra Isabella er skabt til at føles som en naturlig udvidelse af din campingvogn. Vores A-måls fortelte følger hele campingvognens længde, hvilket giver en optimal tæthed og mindsker træk og kulde. Den præcise pasform gør det let at montere forteltet og giver dig samtidig et stort, lyst og anvendeligt rum. Forteltene er velegnede som både spisestue, opholdsrum og opbevaringsplads – og du kan selv tilpasse indretningen efter dine behov.

Holdbare materialer til hele campingsæsonen

Camping stiller store krav til materialerne – især når forteltet skal stå ude i flere måneder. Derfor er vores fortelte fremstillet i Isacryl – et gennemfarvet, åndbart og UV-bestandigt materiale, der giver et behageligt indeklima og lang levetid. Du får et fortelt, der holder formen og farven, og som er let at rengøre, selv efter en hel sæson på en campingplads.

Stel og stabilitet – en vigtig del af dit sæsonfortelt

Når dit fortelt skal stå stabilt i alt slags vejr gennem hele sæsonen, er stellet en afgørende faktor. Hos Isabella tilbyder vi solide Zinox-stel i galvaniseret stål, som er udstyret med T-Rex låsebeslag for nem og sikker samling. For dig, der ønsker maksimal styrke – f.eks. til større fortelte eller ved særligt udsatte placeringer – anbefaler vi Zinox MegaFrame. Det er vores kraftigste stel med forstærkede hjørner og dobbelte skruelåse, der giver den ultimative stabilitet. Er du i tvivl om, hvilket stel der passer bedst til dine behov? Så se vores guide til valg af stel og få overblik over forskellene.

keyboard_arrow_up