keyboard_arrow_down

Skab læ under markisen på din autocamper med elegant markisetelt

Isabella Buddy - den fleksible rejsemakker til din autocamperferie 

Isabella Buddy er et slidstærkt og stilfuldt markisetelt designet til autocampere. Det er let at sætte op og giver dig et ekstra opholdsrum uden for køretøjet.

Har du behov for at skabe læ eller få lidt ekstra varme på en halvkølig dag, er Buddy en nem og fleksibel løsning. To sider og en front skaber et lukket opholdsrum under markisen på din autocamper. Kraftige magneter holder markisetaget og sidepanelerne sammen og fronten lynes nemt på. Du kan placere Buddy på markisen, hvor du ønsker. Det giver dig en unik fleksibilitet til både at lave et lukket opholdsrum og en overdækket terrasse under autocamperens markise.

Buddy har en dybde på 2,5 m og fås i 4 forskellige frontstørrelser. 

Markedets bedste materialer og gennemtænkte detaljer
Vælger du Buddy markiseteltet som din nye rejsemakker, får du samme komfort og funktionalitet, som kendetegner de velkendte Isabella fortelte til campingvogne.
Buddy er lavet i Isacryl, som er et gennemfarvet akrylmateriale i en kraftig kvalitet. Isacrylen sørger for at farverne holder sig smukke, og at du opnår det bedst mulige indeklima. De store vinduer i front og sidepaneler giver dig frit udsyn til at nyde dine omgivelser.

I Buddy er der masser af muligheder for ventilation. Du kan bl.a. lyne vinduerne ned og lave en verandaløsning med den medfølgende verandastang. Derudover har Buddy integreret topventilation og myggenet i sidepanelerne samt en skumpude ind mod køretøjet, der sørger for en tæt tilslutning.

Ønsker du at udvide Buddy er det også en mulighed. Fronten er forsynet med en vulst, så du f.eks. kan sætte et Asa solsejl på (dette kræver dobbeltskinne).

NB! Har du en fastmonteret markise på din campingvogn, kan Buddy også monteres på den.

Detaljer

  • Dybde på sidestykker: 250 cm – egnet til markiser med udtræk på ca. 250 cm. (+/-)
  • Fronterne fås i 4 bredder: 270, 320, 370, 420 cm.
    Kan bruges på markiser fra 3 meter og op efter. 
  • Passer til køretøjer: med skinnehøjde 240 cm til 264 cm. 

Tilkøb
Du kan tilkøbe verandastænger og Cube Creme gardiner til både side og fronter

I handlen fra oktober 2022

Oplev før du køber

Find forhandler

Find den rette størrelse

Vælg type

 

Få 1 års EKSTRA garanti

Meld dig ind i Isabella Club og få 1 års EKSTRA garanti på dette produkt.

Bestil de forskellige Buddy dele

  1. 1

Et par af vores andre fortelte til Autocamper

keyboard_arrow_up